Bæredygtig emballage findes i mange former. Organisationer og aktivister presser på for at stoppe produktionen af engangsplast, petrokemisk og metalbaseret emballage og erstatte alt dette med genanvendt indhold og plantebaserede råmaterialer. Det er helt sikkert ambitiøse mål. Og selv om de ikke er gennemførlige inden for en overskuelig fremtid, tages der konstant trinvise skridt til at reducere brugen af "nye" råmaterialer i emballage. Når alt kommer til alt, vil genbrug af kasserede emballagematerialer bidrage til at reducere den hastighed, hvormed vi udtømmer jorden for dens naturressourcer, samt omdirigere betydelige mængder affald, der ellers ville ende på en losseplads. I dette blogindlæg lærer du alt om genanvendt indhold i emballage.
Krav til genanvendt indhold i emballage
En vigtig strategi for at reducere brugen af nye materialer i emballage er at erstatte det nye materiale med noget genbrugsmateriale i emballagen. Da et produkt med genanvendt indhold har varierende fysiske egenskaber og udgør en forureningsrisiko, er det ikke nogen nem opgave at ændre en emballages sammensætning til at omfatte genanvendt indhold. Emballagen har krav til ydeevne, som skal overvejes. Blandt dem er følgende:
- Præsentation - Genkendelig beholder og grafik.
- Beskyttelse - Holder indholdet intakt, frisk og fri for forurenende stoffer. Produktet holder i forventet lang tid og tåler palleterings- og distributionsprocesser. Kan nedkøles, fryses og/eller opvarmes i ovn eller mikrobølgeovn.
- Ydeevne - Tåler kørsel gennem automatiserede påfyldningslinjer samt temperatur, fugtighed, tætning, lukning, afdækning og palletering.
Definition af genanvendt indhold
Genanvendt indhold opdeles i to typer: postindustrielt og postforbruger. Postindustrielt genbrugsindhold kommer fra fabrikkernes produktionsskrot, hvilket gør det mere ensartet og mindre forurenet, hvilket resulterer i produkter af højere kvalitet. Post-consumer genbrugsindhold kommer derimod fra kommunale genbrugscentre og har en tendens til at have flere forureninger og variationer, hvilket kan føre til lavere produktkvalitet og problemer under emballering. Derfor er post-consumer-materialer ofte bedre egnet til produkter med mindre krævende krav til ydeevne.
Forskel i genbrugsindhold og genanvendelighed
Når et produkt er mærket med "genbrugsindhold", betyder det, at materialet kan stamme fra skrot eller ubrugte genstande, der er produceret under fremstillingen, i stedet for at stamme fra genbrugsprogrammer efter forbrug. I modsætning hertil kan produkter, der er mærket som "genanvendelige", indsamles og forarbejdes til nye materialer, når de har udtjent deres formål.
{{cta-sample-anmodning}}.
Obligatorisk genbrugsindhold
Obligatorisk genbrugsindhold henviser til regler, der kræver, at der bruges en vis procentdel genbrugsmaterialer i emballagen. For eksempel har europæiske plastproducenter foreslået et obligatorisk EU-mål på 30 % genanvendt indhold i plastemballage inden 2030. Dette initiativ er en del af det bredere EU-direktiv om emballage og emballageaffald (PPWD), som fastsætter genanvendelsesmål for forskellige materialer, herunder plast, for 2025 og 2030.
Målet er at reducere afhængigheden af nye materialer og bevæge sig i retning af en cirkulær økonomi. Fastsættelse af endelige mål for genbrugsplast kræver samarbejde mellem lovgivere og industripartnere for at sikre en gnidningsløs implementering.
Hvad gør implementeringen af genanvendt indhold udfordrende?
Som en del af pakkeudviklingsprocessen er materialevalg og industrielt design baseret på forskellige faktorer:
- hvilket indhold der skal være i pakken,
- hvilket miljø der er nødvendigt for at levere produktet gennem dets livscyklus,
- hvad fremstillingen og distributionen vil kræve, og
- den forbrugeradfærd, der er relateret til forbrug af produktet.
Disse elementer fører til kompleksitet, så ofte, især i tilfælde af plast, kan der anvendes en kombination af materialer for at levere de bedste resultater. Læs mere om problemerne og løsningerne ved genanvendelse af plast.
Typer af genbrugsmaterialer, der anvendes i emballage
Plastemballage
I plastemballage placeres det genanvendte indhold ofte i et mellemlag, omgivet af andre lag for at opretholde sikkerhed og ydeevne. Denne struktur beskytter produktet, sikrer friskhed og giver mulighed for glatte ydre overflader til trykning eller mærkning. Korrekt forsegling er afgørende for emballage som film, tasker og poser for at holde produkterne sikre. Flerlagsstrukturer forhindrer forurenende stoffer i at nå produktet. Der er brug for specialiseret udstyr til at lave disse emballager, da standard monolayer-maskiner ikke kan håndtere kompleksiteten. Monolayer-emballage med genbrugsharpiks kan føre til problemer som forurening, inkonsekvente overflader og varierende styrke, hvilket gør den uegnet til mange produkter.
Emballage af papir
For papemballage har genbrugspapir kortere og svagere fibre efter oparbejdning, så genbrugspap til kartoner, kort og bakker har lavere træk- og rivestyrke og mindre foldet 'hukommelse', hvilket er vigtigt for den automatiserede kartonpåfyldningsproces. Den lerbelagte trykoverflade på papemballage er glattere med jomfrupap og sandsynligvis hvidere afhængigt af det genanvendte indhold. Kvaliteten og farven på printoverfladen er vigtig med hensyn til mærke- og grafikkonsistens og udskriftskvalitet. Mange forbrugerproduktmærker har flere produkter inden for en brandfamilie, der sælges sammen, så pakkens udseende på tværs af mærket eller produktlinjen skal se ensartet ud.
Hvordan øges brugen af genanvendt indhold i emballage?
Den bedste måde at øge brugen af produkter med genanvendt indhold på er først at fortsætte med at træffe foranstaltninger til at levere renere og mere ensartede partier genbrugspapir og plast til brug til fremtidige anvendelser. For det andet skal du evaluere en emballages specifikke behov under designprocessen for at afgøre, om genanvendt indhold vil være egnet til applikationen.
Anmod om en gratis sample nu!
